onsdag den 29. september 2010

Tonight I'm gonna aula like it's 1999

Aula og system nedbrud er der blevet blogget om i blandt andet Lotte's blog og Jens Jacob's blog. Desuden har der været mindre pæn aula-småsnak i diverse virtuelle kroge, og hermed vil jeg også tilføje mig selv til Aula-basherne (eller konstruktive kritikere om man vil).

Tilgængelighed
For det første er der tilgængeligheden... vi har i vores gruppe skulle afholde 5 Connect møder indtil videre. De 4 af gangene har AULA været nede, og vi har måtte finde alternativer. Det sidste møde vi skulle afholde var sidste torsdag kl. 20 og jeg forsøgte at logge på ca. 16 for at oprettet mødet, men AULA var nede - som sædvanligt fristes man til at sige. Pyt tænkte jeg... der er 4 timer til så det kan 'de' vel sagtens nå at få op igen - men kl 16.09 kom en statusopdatering med besked om at næste statusopdatering ville være fredag kl. 09:00. (I en drift log der forøvrigt er blevet slettet efterfølgende - konspirationsteori: Er der nogen der sletter spor?).

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på hvilke aftaler der er mellem Århus universitet og deres IT afdeling, men der må da være en eller anden SLA der ikke er opfyldt, og så skulle man da synes at der blev kastet nogle ressourcer efter at få AULA til at være bare en lille smule stabilt - der er trods alt en del studerende der er ret afhængige af det (og som har lagt en del $ i kassen). Også ganske frustrerende når man på et givent tidspunkt har afsat tid til at arbejde med studiet, og så ikke har muligheden på det pågældende tidspunkt!

Jeg skal indrømme at den manglende tilgægelighed er hovedårsagen til at jeg er blevet svært irriteret på Aula, men når jeg nu er i gang med at få luft for mine aula-frustrationer...:

1999
Diskussionfora: Det er altså ikke en Web2.0-funktionel-design-lækker-bisken der er 2010 tidssvarende. Foruden den manglende mulighed for at oprettet nye tråde er det aldeles uoverskueligt. Nu er der (til dels af samme grund vil jeg tro) ikke så voldsomt mange indlæg i de enkelte tråde, men alligevel virker som noget fra 1999. Andre diskussionsfora jeg følger med i har en ganske anden, meget simpel, overskuelighed hvor jeg endda har mulighed for at se hvilke indlæg jeg har læst (WAUW :-)) - det behøver altså ikke være mere kompliceret end det:




Dokumenter: fint nok man kan uploade dokumenter, men hvor er samarbejdet i det? Det er vel ikke et helt urimeligt krav til et samarbejdsværktøj at man også kan redigere dokumenterne...

Deltager listen: Hvorfor er der en deltager liste hvis vi alligevel skal oprette profiler i diskussions fora'et. Var det ikke mere naturligt at man kunne oprette sin profil i deltager listen. Og hvor er alle de smarte features som linkedin, facebook osv. byder på som f.eks. forbindelse til andre studerende, grupper, statusopdateringer, delinglister over tidligere kurser m.m.

Meddelelses oversigten: Med fare for at gentage mig selv ligner det noget der allerede var forældet i 1999. Det 'positive' er jeg her kan redigere i beskeder - også andres.

Links: Dejligt at man lige kan logge på aula og så finde frem til wikipedia og google den vej rundt - dem havde jeg aldrig hittet :-)

Alternativer
Var det måske en idé at AU kiggede på de mange tilgængelige cloud systemer i stedet som f.eks. CBS har valgt med http://liveatedu.com/ når AU tilsyneladende ikke selv har ressourcer til at drive det?


Ahhh..... det var godt at få luft....

1 kommentar:

  1. Når man vælger at bruge teknologi som facilitator for arbejdet, så er det vigtigt at værktøjerne er tilpasset brugerne. Man kan godt føle sig som en af 'arbejderne' i filmen Metropolis (http://www.imdb.com/title/tt0017136/), som skal strække sig for at få 'maskinen' til at gøre det den skal (i filmen producerer maskinen ironisk nok ingenting). Min pointe er at man skal ikke vælge teknologi (tools) for teknologiens skyld. Man skal se på det miljø og den kontekst, som teknologien skal gavne. I vores tilfælde, så bruger vi AULA, som er uddateret og besværligt. Vi har online konference i Connect, som p.g.a. teknologien ikke kommer helt tæt nok på kvaliteten af en 'F2F' konference. 'Maskinerne' som vi bruger bliver vi nødt til at tilpasse os for at få det til at fungere... og sådan bør det ikke være. Der er uorden i det teknologiske økosystem! :-)
    Hvad er så konsekvensen af dette? Irritation? Demotivation? For mit vedkommende, så var konsekvensen at mit arrangement i Dialog1 dalede i takt med disse problemer. Under Connectmøderne havde jeg (ligesom andre udtrykte det) til tider svært ved at holde fokus på fremlæggelsen og forstå hvad der blev sagt. Det er altså ikke min umiddelbare motivation, men teknologien, der negativt har påvirket kvaliteten af fagpakken. Det er da ærgerligt... men set fra den positive side, så er dette et "learning moment", hvor jeg har erfaret hvor vigtigt det er at værktøjerne er tilpassede konteksten.

    Mvh,
    Thomas

    SvarSlet