Mine forventninger gik helt klart på at der skulle samles op på de udleverede tekster - og her mener jeg ikke af kursusdeltagerne - og at vi forhåbentligt kunne finde den røde tråd i de relativt mange tekster. Jeg taler ikke om en slavisk gennemgang af teksterne, men mere emner som: Hvorfor er det lige de tekster/teorier vi har fået, key issues, hvad er sammenhængen, hvordan kan det bruges i praksis osv. samt debat.
Desuden havde jeg forhåbning om et par forsker-forelæsninger omhandlende 'ITMK' (jeg ved godt det ikke er særligt specifikt, men der er da nok at tage fat på i forhold til hvad der gerne skulle være udbyttet af kurset )
I stedet er der lagt op til at størstedelen af indholdet på seminaret er overladt til os kursusdeltagerne:
- 2 timers deltager præsentationer af kommunikationssituationer
- 1½ times fremlæggelse/opponentvirksomhed
- ..og kun 45 minutters forsker oplæg.
Jeg har generelt set ikke noget imod at os deltagere skal fremlægge tekster/opgaver, men eftersom vi reelt kun har to f2f seminarer havde jeg som sagt markant andre forventninger - men jeg vil da håbe at jeg tager fejl...
Ening/uenig - brug gerne knapperne nedenfor eller kom med en kommentar.
Vel talt, Christian!
SvarSletJeg sidder med følelsen af at kommunikationsteorierne hober sig op, uden at jeg har overblik og styr på sammenhængene. Hertil kommer så alle teknologi/organisations/lærings teksterne. Det er en ok idé at få disse gennemgået på klassen, men jeg mener ikke at det kan erstatte forelæsninger og afklarende spørgsmål. Det er for mig et spørgsmål om en kvalificeret og pålidelig kilde til afklaring af tvivlsspørgsmål.
Mvh,
Thomas
Jeg har også brændt inde med den følelse, og forsøgt at finde forklaring og veje ud af den følelse, og finde den famøse røde tråd, som jeg har så meget behov for, eftersom det er min første tur i møllem. Så i aften har jeg læst Elsebeths tekst nr. 17, og "pling" sagde det, da femøren faldt....
SvarSletJeg synes hendes bevæggrunde for at gennemføre det som hun gør, er en cadeau til os, og den viden og erfaring, som vi (forhåbentlig) har og kan spille ind med. Hun sætter et læringsspil op for os, så vi kan lære. Jeg sidder med følelsen, af at det hun gør, og det som (forventeligt) er hendes holding i forhold til undervisning er helt i tråd med hinanden.
At det har været svært at finde den røde tråd, og om denne læringsform passer til ens egen person vil lade stående for egen regning at svare på...
Med forløbet indtil videre, sad jeg med den tanke, at det ikke står en tøddel bagefter den undervisningsform, jeg har mødt mest på nettet indtil videre. Den der med, at der er en eller anden figur/symbol tegns powerpoint agtig slavisk fremgangsmåde, mens en uendelig kedelig skadinavisk stemme forsøger at snakke engelsk, på sin helt egen måde og dialekt, og så skal man svare på spørgsmål i ny og næ for at holde sig vågen, for ellers kommer man ikke videre..
Nåh det var det af forstyrrelser i aften tilbage til teksterne.
VH
John
Jeg har overvejet om vi er vores egne forsøgskaniner :-D Men, jeg ville bedre kunne se pointen, hvis grupperne skulle arbejde sig frem til et større produkt i form af en afsluttende opgave. Hele gruppearbejdet ville få en seriøsitet der nødvendiggjorde en meget ihærdig indsats. Det ville således forstærke pointen i dét at lære at arbejde i online projektgrupper. Vi så i Jæger K. (2002) teksten at casen med MBA studenterne gik galt, da de sigtede mod deres egne MBA resultater. De fik ikke koordineret det administrative arbejde nok og de lagde ikke nok energi i gruppearbejdet. Jeg ser en lignende tendens hos os, hvor vi ikke er effektive nok til at yde den service vi selv forlanger i (specielt f2f) undervisningen. Vi efterspørger derfor Elsebeths forelæsninger til seminarerne.
SvarSletTil vores forsvar kan det siges at vi er udfordret med familie og arbejde ved siden af, så det er måske også lige i overkanten at vi skal oppe os til "professerstadiet", sådan uden videre.
Mvh,
Thomas